Midt i hjertet

Hillerød er det samlende midtpunkt der forbinder hele Nordsjælland med København. Byen er særligt attraktiv for unge familier der ønsker at få mere luft og natur omkring sig, men som stadig vil være tæt på byliv og oplevelser.

Midt i Hillerøds bankende hjerte finder man AMTMANDSHAVE der indeholder alt det den unge familie drømmer om. Som nyeste skud på stammen, blender det moderne kvarter perfekt ind i det oprindelige boligområde med rolige villaveje hvor børnene trygt kan færdes.

Her kan beboerne nyde roen i grønne omgivelser, mødes til kaffe i den fælles gårdhave eller invitere gæster til grill i haven. Der er hurtig adgang til indkøb og skole, og ligeså snart man kører ud fra sin private parkeringsplads, befinder man sig på den direkte rute mod Hillerød centrum, eller i modsat retning med direkte kurs mod København.

Shopping for hele familien
Læs mere
Shopping for hele familien
Fra Amtmandshave har man kun kort til Hillerøds pulserende byliv. Her kan en gåtur gennem byens hyggelige gågader hurtigt bringe små overraskelser med hjem i indkøbsposen. Byen vrimler med hyggelige caféer i små brostensbelagte solkroge, og et rigt kulturudbud af kunst, teater, biograf, bibliotek og sociale mødesteder. Hele familien kan få stillet sin shoppelyst i de over 200 forskellige butikker i Hillerøds charmerende gågadeliv. En populær destination er SlotsArkaderne der frister hele Nordsjælland med mode, boligtilbehør, beauty og meget mere til både store og små. Butiksudvalget er stort, men stemningen altid intim og hyggelig.
Tidligere
Næste
Rækkehuslivet for de små
Læs mere
Rækkehuslivet for de små
I Amtmandshave bor familierne på række. Man kan mødes på kryds og tværs på de små gangstier rundt i de grønne fællesområder. Børnene får hurtigt nye legekammerater, og man lærer alle sine naboer at kende i det nære miljø mellem rækkerne. Med Hillerøds pasningsgaranti kommer nye familier hurtigt på plads i kommunen, og der er hverken langt til vuggestue, børnehave eller skole. Rundt om hjørnet findes svømmehal og sportshal hvor fritidslivet kan få frit spil. I det store sports- og konferencecenter Royal Stage, fem minutters gang fra hjemmet, kan man opleve koncerter og sportsbegivenheder hele året rundt.
Tidligere
Næste
Historiens vingesus
Læs mere
Historiens vingesus
Selvom Hillerød er en by med vokseværk, og nye boligområder skyder op rundt om centrum, fornemmer man byens stolte historie overalt i bybilledet. Byens smukke vartegn, Frederiksborg slot, med den idylliske omkringliggende slotssø, fanger øjet når man bevæger sig gennem Hillerøds gamle, historiske gader. Om sommeren tager de eventyrlige slotsparker og Hillerøds mange grønne parkområder imod besøgende, og om vinteren finder man nærmest ikke en mere idyllisk setting for ægte julestemning. Det historisk klingende navn Amtmandshave passer perfekt ind i Hillerøds farverige historie som konge- og handelsby. Inspireret af den nærliggende Amtmandsvej, trækker navnet tråde tilbage til byens stolte fortid, og forbinder svundne tider med det moderne boligkvarter. Her finder det nybyggede rækkehuskvarter sin egen plads i byens videre historie.
Tidligere
Næste
Talrige transportmuligheder
Læs mere
Talrige transportmuligheder
Nybyggerkvarteret Amtmandshave placerer sig perfekt ud til Hillerøds hovedlinje Milnersvej der fører bilister, cyklister og gående ind mod byens centrum. På cykel eller gåben har man kun 1,5 km til bymidten. Herfra findes en omfattende infrastruktur med hurtige togforbindelser mod København og resten af Nordsjælland.  Har man bil, drejer man blot ud fra huset og når København på 30 minutter.
Tidligere
Næste

Natur, kultur og byliv
i en samlet pakke